Der skal ikke meget til for at man kan kalde sig coach nu om dage. Det ser til at alle der har aftjene værnepligt kalder sig coach og tilbyder at tage virksomheder med ud i skoven og lære dem at arbejde bedre sammen.
Det der kan undre mest er at der ikke er nogen hos de virksomheder som modtager disse kurser der stiller spørgsmålstegn ved udbydernes kompetencer, der må vel være et eller andet der ringer lidt i baghovedet, når en håndfuld unge knægte stille sig op og med paintball geværer og skal lære andre at være gode ledere.
Det samme er også gældende i sundhedsbranchen, hvor enhver også kan kalde sig sundhedscoach, og det eneste der ser ud til at skal være til stede er at man har tabt fx. 10 kg og er gået fra at være tyk til at være tynd. Enhver med mere end sin skostørrelse i IQ kan jo sige sig selv det.
Hvis man virkelig vil tabe sig skal man ikke opsøge en coach som det første, man skal sætte sig ned og finde ud af hvorfor man vil tabe sig og så blive motiveret for at gøre det. At opsøge en træner eller en coach betyder ikke at det bare sker, der er stadig en person bag det hele og det er dig selv – en god sundhedscoach vil også lade dig finde din egen balance i det og hjælpe dig med at finde en kostplan til din slankekur – noget der passer til dig personligt.