Når man dyrker bodybuilding, eller anden vægttræning, hvor muskelopbygning er det primære, så er det vigtigt, at man får tilstrækkeligt med protein. Protein består som bekendt af aminosyrer, og af de aminosyrer som kroppen har brug for, er de forgrenede aminosyrer de absolut vigtigste aminosyrer for folk der træner med vægte.
Forgrenede aminosyrer eller BCAA (branched-chain amino acids), består af aminosyrerne leucin, isoleucin og valin. Alle 3 aminosyrer er såkaldt essentielle aminosyrer, hvilket betyder, at de skal tilføres via kosten. Eller alternativt via kosttilskud som proteinpulver eller aminosyrer kapsler. De fleste essentielle aminosyrer omsættes primært i leveren, men det har vist sig, at forgrenede aminosyrer i høj grad forbrændes i skeletmuskulaturen. Det skyldes primært, at forgrenede aminosyrer udgør cirka 35 % af de essentielle aminosyrer man finder i muskelprotein. Det er netop derfor, at forgrenede aminosyrer spiller en meget markant rolle i forhold til muskelvækst, og den primære årsag til at mange bodybuildere supplerer deres kost med kosttilskud som indeholder forgrenede aminosyrer.
Hvis der ikke er tilstrækkeligt med forgrenede aminosyrer til rådighed i tiden omkring træning, så vil det hæmme restitutionen og dermed også muskelopbygningen. Det er derfor meget normalt, at man indtager et ekstra tilskud af forgrenede aminosyrer omkring træningstid. Mange tager også forgrenede aminosyrer under diæt, som et mellemmåltid, da det hæmmer muskelnedbrydningen under diæt. Så forgrenede aminosyrer er et kosttilskud, som både er interessant for folk der ønsker at øge deres muskelmasse, men i særdeleshed også for folk der ønsker at bevare muskelmassen under diæt. Og som bekendt, så spiller muskelmasen en vital rolle for forbrændingen, så det er væsentligt, at det er fedtmasse man smider under en diæt, og ikke muskelmasse. For en bodybuilder er det selvfølgelig det primære mål under cut.
Der er også meget der tyder på, at forgrenede aminosyrer kan mindske graden af DOMS dagen efter træning. Når man træner hårdt, så er det normalt, at man til tider vågner op med ømme muskler dagen efter. Det er det man populært kalder DOMS (delayed onset muscle soreness), og det opstår pga. mikro-overrivninger i muskelfibrene. De fleste som supplerer deres kost med et kosttilskud som indeholder forgrenede aminosyrer, rapportere tilbage, at de oplever mindre udtalt DOMS. Så er man plaget af hyppig DOMS, så sænker træningskvaliteten, så kan forgrenede aminosyrer måske være en mulighed.
Et kosttilskud med forgrenede aminosyrer vil højest sandsynligt også bidrage til at fremme det anabolske miljø, ved at øge testosteron niveauet, og sænke kortisol niveauet. En forbedret hormonal status, vil i sidste ende betyde bedre restitution og større muskler.
Normalt vil det være tilstrækkeligt for de fleste, at supplere med et højkvalitets proteinpulver, som eksempelvis whey proteinpulver. Det indeholder allerede store mængder forgrenede aminosyrer. Men hvis man mener man har behov for et ekstra tilskud af forgrenede aminosyrer, så kan man med fordel supplere med et kosttilskud som indeholder disse forgrenede aminosyrer. De forgrenede aminosyrer vil give fordele på mange områder, herunder forøget muskelvækst, bevarelse af muskelmassen under cut, mindre udtalt DOMS, og forbedret restitution.