Når man har rundet de 50, svinder behovet for, at gaver til fødselsdag og jul er stærkt personlige. Det hævdede min kone i hvert fald, da jeg for nogle dage siden spurgte hende, hvad hun ønskede sig til sin fødselsdag, når hun i næste uge fylder 53.

Det, du kan glæde mig mest med, er en ny og effektiv støvsuger, svarede hun uden betænkning. Jeg protesterede lidt og sagde, at det da var en meget upersonlig ting, og det var i den anledning, hendes bemærkning faldt. Hun krydrede det med, at da vi nu har indrettet os sådan, at det normalt er hende, der står for støvsugningen i hjemmet, så er en god støvsuger jo på en måde ret personlig, og den kunne blive til næsten daglige glæde for hende.

OK, det gjorde jo bare det hele nemmere for mig, så jeg besluttede mig på stedet, at så skulle hun i hvert fald have en rigtig gedigen støvsuger, der er nem at arbejde med. Jeg tænkte tilbage på mit eget barndomshjems Nilfisk støvsuger af den, gamle slags med en stofpose, formet som en pude på siden af den cylinderformede maskine.

Sådan ser de næppe ud mere, men jeg besluttede mig i hvert fald for, at det skulle være en rigtig gedigen støvsuger af god kvalitet. Jeg tænkte på den ret billige støvsuger, vi sammen købte i et supermarked for få år siden, og som min kone nu gerne ville have en afløser for. Den har vist sig ikke at være pengene værd, selv om jeg må indrømme, at den var temmelig billig den gang.

Dagen efter kørte jeg ind i byens store el-forretning med alskens maskiner og andet til hjemmet. Jeg brugte lidt tid på at kigge mig omkring, inden jeg ville kontakte en ekspedient, for det er ikke så tit, jeg kommer i den type forretninger, så jeg var nok lidt nysgerrig med hensyn til, hvad der er af smarte elektriske hjælpemidler på markedet i dag.

Jeg faldt over et godt tilbud på et varmetæppe, og da min kone fra tid til anden klager over at være lidt stiv i ryggen, slog det mig, at det ville være en god ekstra gave, som jeg jo kunne lade være fra vores dejlige hund, Olfert. Min kone finder normalt på en lille sjov ting til mig fra hunden, når det er min tur til at holde fødselsdag.

Jeg tog et af varmetæpperne under armen og henvendte mig ved en disk i det elektriske supermarked, for jeg ville gerne have hjælp til at udvælge den helt rigtige støvsuger.

Da jeg havde gjort det klart for den i øvrigt meget imødekommende ekspedient, at jeg var på udkig efter en af de bedste støvsugere på markedet, viste han mig hen til en reol, hvor han udpegede en Nilfisk Extreme for mig.

Den her går du i hvert fald ikke fejl af, hævdede han, og jeg mindedes endnu en gang fordum tiders danske støvsugere. Jeg var ikke i tvivl og valgte at følge hans anbefaling.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *