Har du endnu ikke prøvet fodboldgolf, så har du mildest talt noget til gode. Som navnet må siges at antyde, så er det simpelthen en kombination af to af verdens mest populære sportsgrene – fodbold og golf! Men hvad går det så ud på? Kort sagt, så er der taget det bedste fra hver sportsgren, hvilket har resulterede i en sjov aktivitet for alle. Selve banen hvor det hele foregår er udformet i stil med en golfbane. Dette skal forstås således, at der er forskellige baner med forskellige udfordringer implementeret, hvor alle har et hul som det handler om at ramme hurtigere end modspillerne. Twistet er så bare, at der ikke er tale om en almindelig golfbold, men derimod en fodbold. Så du kan godt pakke golfkøllerne væk, da du skal have gang i de gamle stænger. Bolden skal nemlig sparkes igennem banen og ned i hullet, hvilket kan give anledning til meget morskab.

Det kræver ikke et fodboldtalent i Messis liga, men derimod kan alle være med til spillet. Fodboldgolf er nemlig for alle, både når det gælder alder og fodbold- og golferfaring. Så selv om du aldrig har haft en golfkølle i hånden eller et par fodboldstøvler på fødderne, kan du sagtens have hidtil ukendte talenter inden for fodboldgolf. Selv hvis dette ikke er tilfældet, så vil du om ikke andet være garanteret nogle sjove timer med dette fantastiske spil.

Netop fordi fodboldgolf er for alle, så er det også en sportsgren, der kan benyttes til mange typer af arrangementer. Invitér kollegerne ud til en morsom omgang teambuilding, tilbring en skøn eftermiddag sammen med hele familien på fodboldgolfbanen eller begynd på en helt ny og spændende hobby. Fodboldgolf spilles også på et mere seriøst plan, hvis du for alvor bliver bidt af sporten.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *