Der er uvejr nede ved Alperne. Og det har fået enorme følger udover hele Europas flytrafik: Flyforsinkelser overalt i de større lufthavne, fordi nogle af de store hubs ligger dernede ved Alperne: München, Wien, Zürich. Hele området er ramt. Og her havde I lige fået booket en af de der billige rejser til Egypten, som I længe havde haft i kikkerten. I sidder lige nu i lufthavnen og venter på besked om, hvornår den forventede afgang på jeres fly vil være. Hamrende irriterende. Nerverne er ved at komme på højkant. I begynder at småskændes. Men I forsøger også at holde humøret oppe.
Forsinket fly
En flyforsinkelse er aldrig morsom. Hverken på udrejsen eller hjemrejsen. I ved godt, at det ikke er rejsebureauets skyld. Det har I jo fået at vide: Det er vejret nede ved Alperne.
Men, da der så kommer besked om, at jeres afgang er blevet aflyst, så bliver der bandet – højt. I bliver nødt til at ringe til rejsebureauet, som I bookede rejsen hos. I skal have jeres penge tilbage – eller i det mindste et tilbud om at komme afsted på et andet tidspunkt, uden at I skal betale ekstra for det. I ringer til bureauet, og der er de klar over problemet. De tilbyder jer en af deres mange rejser til Tyrkiet, men med et bedre hotel. Uden ekstra tillæg. I får dog kun tænketid i et par timer. Og lige nu er det dilemmaet: Skal I til Tyrkiet eller skal I insistere på en anden rejse – på et andet tidspunkt – til Egypten?
Det bliver Tyrkiet
I gør det, som alle andre ville gøre: Vælger rejsen til Tyrkiet, fordi I kan se, at flyet fra Istanbul lige er landet – hvilket vil sige, at det er ved at gøre klar til afgang tilbage til Tyrkiet. Og ja, selvom dette fly også er lidt forsinket, så kan I se, at I kan komme på ferie i en ultraspændende by.