Jeg husker ganske tydeligt den fornemmelse jeg havde i kroppen dengang jeg var elev på Isterød Efterskole, når vi skulle væk fra skolen på en lidt længere ferie.
Det var med meget blandede følelser, når man skulle af sted fra efterskolen. På den ene side glædede jeg mig utrolig meget til at komme hjem og se min familie og gense en masse af mine gamle venner. Men på den anden side var det også med en knugende fornemmelse i maven, at jeg forlod mine nye venner på efterskolen. Jeg vidste jo godt, at jeg ville komme tilbage og se dem igen. Men alligevel …
Jeg husker specielt en gang, hvor vi havde fri i omkring 10 dage fra skolen. Jeg skulle med min familie en uge i sommerhus i Marielyst. Jeg glædede mig selvfølgelig til sommerhus turen. Men jeg var faktisk endnu mere ked af at jeg skulle forlade vennerne og efterskolen. De 10 dage gik utrolig langsomt og stor var gensynsglæden, da vi endelig mødtes igen efter ferien.
Man skulle egentlig tro, at det ville blive lettere efterhånden som tiden gik og man havde prøvet det flere gange. Men jeg synes faktisk aldrig rigtig, at jeg fandt mig tilrette med det. Men værst var selvfølgelig, da den helt store frygtede dag oprandt og opholdet på Isterød Efterskole var endegyldigt ovre. Det var i sandhed nogle frygtelige dage, som var svære at komme igennem. Men livet går jo videre og efter et stykke tid, kan man bedre se tilbage med glæde på alle de gode oplevelser man har fået.
Min tid på Isterød efterskole var helt fantastisk og noget jeg aldrig vil glemme. Jeg har stadig et par rigtig gode venner derfra, som jeg mødes med et par gange om året. Så går snakken om gamle dage og alle de gode minder, som vi har med os fra efterskolen.
