Randers Regnskov udvikler sig hele tiden. Hvad enten det så er nogle planlagte ændringer og udvidelser fra parkens side eller om det noget dyrene selv sørger for. Fra parkens side er der i hvert fald mange spændende planer for fremtiden, som lover godt for de besøgende.
Nyt i Randers Regnskov
Der sker konstant nyt i Randers Regnskov – det sørger dyrene for! Løbende udvides dyrebestanden nemlig ved, at de eksisterende dyr tilfører flokken nye unger. Men regnskovens ansvarlige sørger også for den konstante udvikling ved jævnligt at hente nye beboere til dyreparken. Men den løbende udvikling af den nuværende dyrepark er ikke nok for Randers Regnskov, som således har sat det storstilede projekt Planet Randers i støbeskeen.
Planet Randers – et storstilet projekt
En del af Planet Randers er blandt andet planen om at bygge en 63.000 m2 stor World Dome kupel, hvor de besøgende kan foretage en rejse gennem hele jordens natur. I World Dome er det desuden planen at etablere shopping-, overnatnings- og spisemuligheder. De første spadestik til den nye kupel vil efter planen blive foretaget allerede i 2013 og byder altså på en enorm udvidelse af regnskoven i Randers.
En anden del af Planet Randers projektet er Økoinnovation, som integrerer forskning, private virksomheder og offentlige myndigheder i et samarbejde om bæredygtig innovation.
Den tredje og sidste del af Planet Randers projektet er Gudenå Naturpark, som er et 750 hektar stort område, som skal vise de besøgende Danmarks dyre- og planteliv igennem en tidsmæssig rejse fra fortid til fremtid. En stor del af Gudenå Naturpark er sat i gang og kan allerede nu besøges.
Randers Regnskov på verdenskortet
Planet Randers projektet vil for alvor sætte Randers – og specifikt Randers Regnskov – på verdenskortet som en af de førende dyreparker i verden. Det er et stort projekt, som Regnskoven fra Randers kaster sig ud i, og det bliver spændende at følge.