Vores søn tror, at han kan og ved alt. En gang imellem, så er hans selvtillid så stor, at det halve kan være nok. Det er næsten som om, at han en gang imellem prøver at belære mig om, hvordan man skal gøre ting. Det er sådan set ok. Og alligevel ikke. Et er, at han er en klog dreng, som ved mange ting. Noget andet er, at han er ludhamrende doven. Jeg beder ham om at rydde op på sit værelse. Jeg fortæller ham, at han skal holde sit værelse rent. Han gider ikke og svarer bare ”ja, ja.” Og så sker der intet. Det gør mig rasende.
Lære ansvarlighed
Han skal simpelthen lære at være lidt ansvarlig overfor sig selv og sine omgivelser. Det går jo heller ikke, at han sidder og lytter til musik til langt ud på natten. Han skal have sin søvn. Og han skal bestemt ikke forstyrre sin lillesøster, der også skal have sin nattesøvn. Jeg ved godt, at han er lidt i oprør mod os. Det er vist helt naturligt i den alder. Men altså. Der er grænser for, hvor meget vi vil tolerere fra hans side. Han kan ikke bare forlange og forvente, at vi gør alt for ham. Hans far og jeg har haft adskillige, alvorlige diskussioner med ham om det.
Vil du på efterskole?
Vi har sagt, at han selv måtte vælge: Et år på den bedste efterskole på Fyn eller et år i lære som mekaniker hos sin far. Ja, min mand er mekaniker og har et stort værksted, hvor han reparerer biler. Han er en hård, men fair arbejdsgiver. Hans ansatte har selv sagt, at de sætter pris på, at han kører sin virksomhed, som han gør det. Vores søn ved godt, at hvis han vælger at gå i lære som mekaniker, så kommer han virkeligt på hårdt arbejde. Derfor valgte han at komme på efterskole. Egentlig er jeg glad for, at han valgte sådan. Jeg tror nemlig, at efterskolen vil kunne få ham til at lære, at tage et ansvar og at passe nogle pligter. Og helt ærligt, jeg er også glad for, at han valgte efterskolen.
To fra samme familie i firmaet
Det her med, at to fra samme familie arbejder i den samme virksomhed, er jeg ikke så glad for. Det kan føre til store problemer – og det vil helt sikkert føre til store diskussioner mellem min mand og min søn. De er jo begge to lige stædige. Jeg kan godt forestille mig, at de vil komme op og skændes om en eller anden reservedel til en bil. Og ja, faktisk så er der også en 3. grund til, at jeg er glad for, at han skal på efterskole: Det bliver også rart for os at få lidt fred fra hans ’belæringer’ og bedrevidenhed. At efterskolen på Fyn, som han skal gå på, så er en musikefterskole, er så min søns held. Han får lov til at beskæftige sig med musik lige så meget og tosset, han vil. Så længe han bare passer de andre fag og er venlig overfor de andre elever.
