Min far var godt nok sur her til morgen. Han skulle ind til byen og er der noget, han hader, så er det at gå med jakkesæt og slips. Men han syntes ligesom ikke, at han ville møde advokaterne i arbejdstøj og gummistøvler. Han skulle til et møde angående noget af hans land, som skal eksproprieres. Der skal anlægges en ny ringvej, og kommunen har brug for at tage noget af hans areal. Arealet, der er tale om, bliver lige nu brugt til at dyrke raps på. Jeg ved, at han ikke er glad for at skulle af med noget af gårdens jordstykke. Men han kan vist ikke undgå det. Så jeg håber, at han får en god kompensation. Det var vist nok det, mødet skulle handle om.

Jura og ekspropriation

Jeg må indrømme, at jeg ikke forstår så meget af alt det der jura. Men min far fortalte mig, at advokaten, som han havde møde med, var god til at forklare, hvad det handlede om: Ekspropriation (https://naboret.com/ekspropriation/) og skelforretning (https://naboret.com/skelforretning/). Han sagde også, at kommunen giver en rimelig kompensation for det stykke land, de vil ekspropriere. Mødet var gået godt.

Alligevel kan jeg godt mærke på min far, at han er bekymret for fremtiden. Men er det ikke generelt for landmænd? Altså at de bekymrer sig. Enten er det vejret, de går og bekymrer sig, om, eller også er det priserne på korn eller kød. Og ja, det er ikke nemt at drive et stort landbrug i dag. Det er faktisk hårdt arbejde. De fleste mennesker tror, at det bare er noget med at køre i stor traktor i nogle dage om året, og, så bare gå og se på, at kornet vokser. Det er dog meget mere end bare det.Også alt det med planloven for eksempel.

Landbrug

Men nok om det her med at drive landbrug. Det der med ekspropriationen af en del af hans land er måske et vendepunkt for ham. Kan det betale sig for ham at dyrke raps på den mark fremover, eller skal det stykke jord, der er tilbage på den mark ligge brak og vente i nogle år, førend han kan dyrke noget andet på det? Vil det medføre en stor nedgang i indkomsten fremover? Er han nødt til at skulle låne penge i banken, for at vi skal kunne overleve? Vil han måske skulle sælge noget mere land fra, så vi har penge til at overleve for? Jeg har jo hørt lidt af diskussionerne, han har haft med min mor om det. De vil gerne blive på gården, men sidste års høst var ikke god. Det er en svær periode for dem. De har i forvejen et stort lån, som de skal betale af på.

Bare væk tror jeg

Selv tænker jeg, at jeg ikke skal være landmand, når jeg er færdig med gymnasiet. Jeg vil læse videre og væk herfra. Det ved mine forældre også. Og de synes, at jeg skal følge mit eget ønske om at blive ingeniør. Også selv om gården måske så skal afhændes, når de bliver gamle. Den har været min fars families levebrød i mere end 4 generationer.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *