Der er altså meget rock i vores datter. Hun er virkeligt cool. I en alder af 9 år er hun ligeglad med, hvad andre tænker om hende. Hun har en stærk personlighed. Og hun kan være meget stædig. Nu har hun fundet på, at hun vil gå til guitar. Hun gider ikke det der tøsede noget med korsang og blokfløjte. Nej. Der skal power på. Så vi skal finde en guitarlærer og en guitar til hende.


Vi har talt med hende, om hun virkeligt mener, at hun vil det. En rigtig god guitar kan faktisk godt være lidt dyr. Altså hvis det ikke skal være sådan en legetøjsguitar, men én, som hun kan bruge i lang tid. Det er et instrument, ikke et stykke legetøj, hun får. Så hun skal passe på den. Kan hun det? Den skal jo holde, fordi det tager tid at lære at spille rigtigt på guitar. Og det koster også penge. Læreren skal jo have sin løn – i lang tid.

Passe på den

Hun mener godt, at hun kan passe på guitaren. Hun har endda lovet at stille den væk et sted, hvor ingen kan røre den, når hun har kammerater fra skolen på besøg. Vi stoler på hende. Og har derfor besluttet, at vi gerne vil bruge pengene, som en guitar koster. Også selv om det skærer godt i vores månedlige budget. Vi tror på, at hun skal have lov til at prøve de ting af, som hun finder på. Naturligvis inden for visse grænser. Den her med at spille på guitar ligger inden for dem.

God begynderguitar

Så vi skal ud og finde en begynderguitar. Ikke den dyreste og fineste, men gerne af god kvalitet – og ikke for stor. Hun er jo ikke et voksent menneske, så en almindelig guitar vil være for stor til hende. Jeg har bare ikke set små guitarer. Jeg har, – indrømmer jeg – egentlig heller ikke ledt efter guitarer til børn tidligere. Men den lærer, som vi har fundet, fortalte os, at der findes gode begynderguitarer i forskellige størrelser og udgaver. Man kan bl. a. nemt finde en klassisk spansk guitar i størrelser, som børn kan håndtere. Når hun vokser og bliver dygtigere til at spille, kan vi så overveje at købe en almindelig guitar til hende.

Jeg sad sammen med hende inde i stuen i går. Vi ledte efter guitarer for at finde ud af, hvor meget de koster. Jeg søgte med ordene ”salg begynderguitar” og bad google om at vise mig billeder. Der så hun en elguitar, som jeg bare kunne se på hende, er den, hun drømmer om. Den er sort. Ser faktisk meget smart ud. Jeg blev dog lidt forbavset. Her havde jeg gået og troet, at hun talte om, at hun ville lære at spille på en klassisk spansk guitar, og så viser det sig, at det skal være en el-guitar. Altså jeg kunne jo have tænkt mig til det. Hun er jo til rock’n’roll. Vi klikkede ind på sitet, og det viste sig, at man kan få en guitar, der ligner den, hun kan lide til børn. Den vejer ikke så meget som den til voksne musikere.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *