Min lillesøster er altså en klovn. Hun er lige flyttet hjemmefra. Hun er glad for den lille lejlighed, mine forældre har købt til hende. Nu skal hun til at nyde at være studerende. Hun har boet i lejligheden i en måned nu og er ved at gøre klar til sit første semester på universitetet. Og hun har allerede formået at glemme sin nøgle 3 gange. Hver gang har det været en fredag aften, hvor hun har været i byen med en veninde. Så har hun ringet til mig, fordi hun ved, jeg har en ekstra nøgle. Kan hun dog ikke lære at tage sine nøgler med sig, når hun gør i byen? Jeg er træt af at skulle på kl. 3 om natten for at låse hende ind.
Find en billig låsesmed
Næste gang hun gør det, så svarer jeg ikke på telefonen. Hun må selv finde ud af at ringe efter en billig låsesmed i København. Jeg håber, at det sker en nat med masser af regn og kulde. Kan hun finde ud af det, så kan jeg få min nattesøvn i fred. Jeg tror lige, at jeg skal vænne mig til at sætte min mobil på lydløs hver fredag aften. Hun er bare så forkælet den tøs. Jeg fatter ikke, at mine forældre har været så overbeskyttende, at hun ikke har lært at kunne klare de mindste ting. Det er jo ikke svært at finde en låsesmed i København. Men det har hun ikke kunnet indtil nu. Hun kan heller ikke finde ud af at ringe til en blikkenslager selv. Det skulle jeg også hjælpe hende med, da hendes vandhane ved køkkenvasken var kalket til. Ok, jeg er 17 år ældre, end hun er. Men altså. Kunne de ikke lige have forklaret hende, at hun er en voksen kvinde nu, og på et tidspunkt så gider jeg altså ikke at komme rendende, når hun har brug for hjælp.
Enebarn
Som du nok kan regne ud, så er min lillesøster næsten vokset op som enebarn. Jeg flyttede hjemmefra, lige efter at hun fyldte 2. Derfor har vores forhold heller aldrig været sådan et helt normalt forhold mellem søskende. Det har mere været sådan, at hun altid har betragtet mig, som en person, hendes forældre holder af og inviterer hjem i ny og næ. Hun har altid været centrum for deres fokus. Tro nu ikke, at jeg ikke holder af hende. Det gør jeg faktisk. Jeg kan bare ikke snuppe, at hun er så forkælet, og at hun næsten betragter mig som en vicevært, hun kan ringe til når som helst.
Sker det bare en gang til, at hun vækker mig midt om natten, så giver jeg hende den ekstra nøgle, jeg har og fortæller hende, at jeg ikke kommer og hjælper hende igen. Vi bor godt nok i samme boligkompleks. Men nok er nok. Hun må vokse op og lære, at man ikke kan forstyrre sin bror i tide og utide. Og jeg skal nok tage skænderiet med mine forældre om det. Jeg er ikke hendes far!
