Der er ingen vej udenom. Mit job fører mig rundt i Europa, fordi jeg er konsulent for byens afdeling for kultur og turisme. Vi har et samarbejde med lignende byer i Europa: Venedig, Dresden og Wien. Derfor rejser jeg ofte til de tre byer for at deltage i koordineringsmøder. Aktiviteterne, som hver by udfører i forbindelse med projektet, vi samarbejder om, skal koordineres, så vi ikke overlapper og får brugt pengene, vi har fået til projektet på den mest effektive måde.
Vi skal også afrapportere om, hvordan vi har brugt pengene på vores del af projektets budget, og vi skal oplyse om, hvad vi planlægger at gøre i den kommende periode.
Jeg har derfor hulens travlt med at få alle oplysningerne trukket ud af byens administration. Det tager tid, fordi her i landet er bureaukratiet kæmpestort. Jeg har lært, at lige så snart vi har udført en aktivitet, så skal jeg ind og hjælpe de involverede ansatte i afdelingen med at rapportere tiden, de har brugt piske kopier af fakturaer for udgifter, de har haft i forbindelse med aktiviteten frem tjekke, at udgifterne ligger inden for budgetteringen, og at de er i overensstemmelse med retningslinjerne. vi har fra Kommissionen. Det meste af min tid går med administration, i stedet for egentligt konsulentarbejde.
Nu skal jeg så til Venedig. Jeg skal rejse sammen med kulturborgmesteren. Hun er sød, og villig, men ved intet om projektet. Hun skal derfor briefes.
Jeg har bedt min sekretær om at finde et par billige flybilletter og hotel til os. Det er hun nemlig supergod til. Hun er for god. Hun har sendt mig 3 valgmuligheder med flytider. Altså nu sætter hun mig til at lave et stykke arbejde, som hun burde vide, at jeg ikke har lyst til. Har sagt adskillige gange til hende, at hun bare skal vælge de billigste flybilletter til Venedig. Hotellet er det nemt med, der skal hun bare booke det, som ligger tættest på stedet, hvor mødet bliver afholdt.
