Vores naboer, Lise og John, som vi kommer en del sammen med, havde sølvbryllup i sidste uge. Det skulle selvfølgelig markeres med den traditionelle morgensang udenfor deres hus, og vi var en hel lille flok i nabolaget, der for længe siden begyndte at planlægge indsatsen.

Men vi stødte på et problem med hensyn til musikanter, for vi ville helst finde nogen i bekendtskabskredsen, som kunne spille til morgensangen. Men traditionelt er det jo blæseinstrumenter, der benyttes til den slags lejligheder, og tilfældigvis var der ikke nogen i kredsen, som spillede på trompet eller andre blæseinstrumenter.

Derfor snakkede vi om, at vi enten måtte hyre nogle musikere eller vælge et utraditionelt akkompagnement til ”Det er så yndigt at følges ad”. Det endte med, at vi valgte det sidste, for både Lise og John kan normalt godt lide, at man går utraditionelle veje.

Så vi gav os til at få et overblik over, hvilke musikinstrumenter vi så kunne stille med, som vi også kunne købe her. En af de andre i gruppen nævnte, at det ikke gjorde noget, at der var tale om instrumenter, der er afhængige af elforsyning, for han vidste, at Lise og John har en udendørs stikkontakt i carporten.

Det fik en anden til at indrømme, at han vist var ret god med sit keyboard, som også er forholdsvis nemt at flytte rundt med, da det ikke er voldsomt stort. Det kan sagtens være i bagagerummet på min bil, fordi benene nemt kan pilles af og sættes på igen, fortalte han.

Det var oplagt, at han skille være en af spillemændene, som det vist hedder i den forbindelse, for når der sættes et par ordentlige højtalere til keyboardet, kan der skrues godt op for lyden.

En anden var villig til at komme med sin harmonika. Han erkendte, at han nok ikke var verdens største musiker, men hvis der kun var tale om den ene sang, kunne han jo øve sig så meget på forhånd, at det nok skulle gå.

Vores nabo til den anden side kom i tanker om, at han faktisk kendte en fyr, der spiller på trækbasun, så et enkelt blæseinstrument kunne vi nok få med alligevel. Selv ville han godt stille op med sin violin, og hvis vi står tilpas tæt sammen, kan de, der skal synge, nok også godt høre violinen, mente han.

Alt i alt endte det med, at vi fik sammensat et utraditionelt spillemandsorkester med fire medlemmer, og vi aftalte to aftener, hvor spillemændene kunne øve sammen, så det ikke blev den rene kattejammermusik, vi skulle levere til morgensangen for Lise og John.

Det var et par hyggelige aftener, og da sølvbryllupsdagen oprandt, kunne vi konstatere, at det faktisk var en ganske kompetent trup, vi havde fået samlet. Akkompagnementet til sangen var udmærket, og Lise og John var i hvert fald meget taknemmelige for den indsats, vi ydede.

Som traditionen byder havde de forberedt morgenkaffe med rundstykker og en lille skarp til hele koret, så det blev en rigtig hyggelig morgenstund for alle de 16 mennesker, vi havde troppet sammen.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *