Vil du være i topform? Elsker du at få sved på panden og mærke din krop arbejde? Vil du være med i løbeklubben, hvor du kan træne sammen med dine venner omend du er til hyggeture eller marathonløb? Er du til flikflak og parkour? Vil du bevæge dig som stjernerne på MTV?
På Isterød er der utallige muligheder for at få pulsen op. Der er rig mulighed for at blive udfordret løbemæssigt i skoven rundt om skolen. I skolens fitnessrum kan du styrke hele kroppen, mens vi i dansesalen arbejder med kroppens udtryk når vi giver den gas med Parkour, gymnastik eller laver dansekoreografi.