Hvornår har du sidst sovet under den klare stjernehimmel med dine bedste kammerater? Hvornår har du sidst ligget tør, varm og mæt i et telt med regnen piskende mod dugen? Dette og meget mere får du rig mulighed for på Isterød, når vi har Basics.
Vi tager på vandreture og overnatter i telt. Vi lærer om naturen i naturen.
Du lærer også hvordan man laver både hurtig mad og gourmemad over bål. Et sundt og lækkert måltid er vigtig, når du har brugt hjernen og kroppen hele dagen.
Vores oplevelser på teltture i naturen danner baggrund for vores diskussioner i naturfilosofi. Et fag hvor vi diskuterer forskellige måder at opleve naturen.
På Isterød har du muligheden for at diskutere naturfilosofi med dine kammerater.
Herudover indeholder Basics også orientering, vandring og selvfølgelig hygge ved bålet.